I sensommeren 2013 blev det muligt at betale direkte på GolfBox Touch med kreditkort.
Når prisen udstikkes af GolfBox og der er ”kontant” afregning, stilles der helt skarpe krav til at klubbernes indstillinger og regler er helt præcist sat op, så det havde vi en større runde med i efteråret.
Vi fik også rettet en række ”fejl” i systemet som først blev tydelige da betaling kom til.
Ny GolfBox Touch udgave har været under udvikling over vinteren og vi er ved at være klar med denne.
I lyset af vores lancering af GolfBox Tournament og de udfordringer det har givet i klubberne, så vil vi helst ikke frigive den nye GolfBox Touch, før den er helt i orden, så klubberne ikke får mere bøvl end godt er.
Derfor har vi brug for lidt mere tid til kvalitetssikring inden vi slipper det løs.
I den version der frigives har hovedfokus været at lave et nyt design der er mere brugervenligt og forståeligt for alle der står foran standeren i klubben.
Det har også ud fra et teknisk synspunkt været nødvendigt at omprogrammere løsningen så vi bedre og nemmere kan implementere de funktionsændringer der er ønsket.
Vi vil ifm. med frigivelsen udsende vejledning i PDF som kan udskrives og hænges op ved standeren og der følger ligeledes Word udgave med som kan tilrettes efter klubbernes egne behov for at informere.
Derefter påbegynder vi Fase 2 som fremadrettet over resten af sæsonen vil byde på løbende forbedringer ud fra alle de input vi har fået fra klubberne i forløbet.
De vigtigste projekter:
- •Forbedring af den online greenfeebog for, at sikre en mere præcis afstemning og et bedre overblik.
- •Bedre og nemmere håndtering af Pay&Play spillere.
Vi vil løbende informere om hvilke projekter vi arbejder på, så klubberne kan følge med i hvad der kommer.
De bedste hilsner
GolfBox teamet
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.