Kære golfklubber/turneringsledere mv.
Der er nu knap 14 dage siden frigivelsen af vores nye turneringsmodul. Det har ganske som forventet været en rigtig hektisk, men også en god periode. Der har indtil videre være afholdt turneringsseminarer med over 1.100 deltagere i både Danmark og i Norge og vi kan berettet at der også er oprettet over 2.500 turneringer i det nye turneringsmodul siden den 1. marts – ganske imponerende.
Vi havde forventet at vi i løbet af den første tid ville modtage rigtig mange spørgsmål. Både i forhold til mulighederne i systemet, men også de mangler som systemet har, og derfor er dette en kærkommen lejlighed til at sige mange tak for alle de input vi får – vi værdsætter jeres input rigtig meget og netop jeres feedback er vigtigt for vores kontinuerlige udvikling af turneringsmodulet.
Det er en ret omfattende lancering vi har foretaget og det er helt klart den største vi har haft igennem de sidste mange år. Det kræver meget forberedelse og vi har rent faktisk anvendt over to et halvt år og over 16.000 udviklingstimer på projektet indtil videre, og vi er ret stolte af at kunne give alle vores kunder en upgrade der er 100% gratis. Det er den tillid som I viser os, der er medvirkende til at vi som firma har muligheden for at reinvestere så betydeligt, for at følge med den teknologiske udvikling, og samtidig sikre at I som klubber ikke bliver ramt økonomisk af dette – tak for jeres tillid, vi skal gøre alt hvad vi kan for at leve op til dette!
Vi er ydmyge over for det faktum at når man udvikler et helt nyt system baseret på et gammel system, der har haft stor succes, så er man nødsaget til at foretage betydelige prioriteringer som ikke altid vil blive positivt modtaget. Det kan lyde meget simpelt, men det har været en svært proces. I et vist omfang har vi valgt at prioriteret nye funktioner, som har været efterspurgt i flere år. Det kan desværre i nogle tilfælde betyde en nedprioritering af andre og knap så anvendte funktioner, men det betyder dog ikke, at vi har glemt de funktioner, som er blevet efterspurgt på de afholdte seminarer samt via vores support i den forgangne uge – nærmere tværtimod. Men hvorfor så denne prioritering – det spørgsmål har vi modtaget mange gange i løbet af de sidste par uger, når funktioner som man var glade for nu desværre ikke er klar i det nye system endnu. Det simple svar er at prioritering er svær, noget er vigtigt for nogle – noget andet er vigtigt for andre. Man bliver aldrig færdig med at udvikle og man får sjældent et produkt som kan alt, men man kan stræbe efter det.
Men vi ønsker ikke at I skal få opfattelsen af at vi ikke lytter eller gør alt hvad vi kan for at gøre alle tilfredse. Vores support team er på stikkerne og vi har i øjeblikket 4 programmører der lige nu arbejder intenst på at få rettet de fejl som er fremkommet efter launch men ikke mindst at få alle relevante funktioner med. Samtidig kan vi kun beklage, at der er denne form for indkøringsfase, hvor nogle brugere kan synes, at de måske savner nogle funktioner i forhold til det gamle system. Måske er dette uundgåeligt når man udskifter en vigtig og meget anvendt del af ens software – det er svært at sige. Men vi håber, at i, vores brugere vil bære over med os i denne indkøringsfase. Vi har på ingen måde trådt på bremsen i forhold til udviklingen – den fortsætter med høj intensitet.
Det er af flere blevet efterspurgt at få et indblik i de funktioner som vi i øjeblikket arbejder på og som i øjeblikket er under udvikling eller som mangler at blive udviklet. Det er altid svært at give et 100% overblik, da udvikling af software er en proces og processen kan sagtens løbende ændre karakter samt prioritering.
Men her et kort overblik over funktioner som:
- Allerede er lavet og tilgængelige siden launch
- Er under udvikling og som det forventes er på plads før Påske
- Kommende funktioner, som allerede er godkendt til udvikling, men som endnu ikke er blevet prioriteret – prioritering sker løbende, så derfor kan vi ikke sætte dato på denne endnu.
Nye tilføjede ting siden launch 1/3-2014
- Tilføj valg af lige store rækker
- Beregn lige store handicap-rækker
- Beregn lige store hold efter handicap
- Pris på spørgsmål
- Forbedringer til INFO-side generelt
- Single signon for spillere (så de ikke skal logge på 2 gange)
- Oprette baner med SSS Rating
- Fejl ved forsøg på at lægge manuelt resultat ind
- Valg af enkeltspiller ved udskrivning af HTML Scorekort
- Label Avery L7160 (3x7) er tilføjet
- Beregning af lige store rækker - version 2 med opdeling på f.eks. Køn
- Union numre på diverse lister (husk at vælge det i kolonne vælgeren)
Diverse fejlrettelser
- Fik ikke gemt medlemskaber korrekt ved onlinetilmelding og dermed havnede man på "fejllisten"
- Der var en Timeout ved java scorekort-udskrivning
- Indtastet Handicap loft havde ingen virkning på resultatet
- Ved individuel onlinetilmelding i en holdturnering blev der alligevel oprettet et hold
- Startliste mail kom altid på engelsk
- Udsending af mails ved offentliggørelse af startliste knækkede hvis formatet er en foursome
- Link fra Mine Tider skal vælger aktuelt sprog på script-siden
- Manglede rækkenavn på HTML Scorekort
- Hvis et hul har et navn skal dette vises på labels og startlister i stedet for hulnummer
- På labels stod teenavnene med SYSTEM_ foran.
- Valg af sprog ved udskrivning af HTML Scorekort
- Dato manglede på label
- Manglede tee farve på Word startliste
- Tilføj mere synlig LUK / LOG UD KNAP når tilmelding er slut
- Diverse Forbedringer til GUI
- En turnering som en spiller ser, starter nu med at stå på INFO siden indtil sidste tilmeldingsfrist, derefter på den på spiller indtil startlisten er lavet og når der kommer scores ind, går den på leaderboard – dette sker automatisk.
- Nogle Spillere blev tilmeldt dobbelt efter onlinetilmelding
- Redigering af div. værdier på Runder > Basic blev ikke gemt og hentet korrrekt igen ved redigering
- Hent den rigtige baneudgave i forhold til turneringsdato
- Hulnavne blev ikke overført ved søgning på bane fra GolfBox
- Nogle admins manglede muligheden for at slette via tilmeldingslisten
- Oprettelse af Order of Merit fejlede hvis der ikke vælges beregning
- SPH mangler på den komplette liste
- SPH er nu på startlisten
- Hvis entryfee / greenfee er et standardgebyr skal INFO-siden vise: ”Prisen for deltagelse udregnes i tilmeldingsøjeblikket”
- Redigerer et hold og prøver at slette en deltager - han bliver på holdet
- Manuelt oprettede baner fejlede ved java print af scorekort
Kommende udvikling, forventet klar inden påske (ikke i nogen specifik rækkefølge)
- Kopiere turnering
- Vise både antal tildelte slag, netto og stableford ved scoreindtastning
- Liste/Rapport med spillernes svar på spørgsmål
- Liste/Rapport med spillernes noter ved tilmelding
- Vise DIBS Transaktionsnummer på betalingslisten
- Beregne CSS (Kun for britiske kunder)
- Rettelse til offentliggørelser så man kan bestemme hvilke lister, der vises på livescoring
- Tillade at spillere med handicap status ”Handicap” må være med, men ikke tælle med på resultat
- Markere at en turnering er med i BOSS Synoptik Cup (Kun for danske klubber)
- Indtaste ”Ekstra tekst” ved udskrivning af scorekort
- Ændre tee manuelt for en enkelt spiller
- Køre en turnering uden startliste
- Nulstille scores per runde
- Genåbne en lukket scoring i visse scenarier
- Generering af startliste skal tage højde for ønsker om tidlig/sen start
- Quick-tilmelding lægger automatisk klubnummer til, hvis det ikke er angivet
- Kopiere bane fra en anden turnering
- Nye afgørelser ved lige scores (ulige + lige huller, laveste spillehandicap)
Kommende udvikling, efter påske (ikke i prioriteret rækkefølge)
- Vise detaljerede Eclectic resultater
- Sætte password på en turnering
- Tilbageføre overført resultat til Order of Merit
- Opdatere baneinformation fra GolfBox, så man sikrer at baneinfo er helt up-to-date
- Lægge turneringen i klubbens kalender
- Rapport med turneringens bestemmelser og praktiske oplysninger
- Oprette en blokering i tidsbestilling
- Liste/rapport med dispensationer
- Spillere kan tilmelde sig online manuelt
- Quick-tilmelding med navnesøgning
- Rapport med hulscores for en given runde
- Overføre deltagere fra en anden turnering
- Excel import af resultater til Order of Merit
- Sætte mere end en turneringskategori på en turnering
- Vælge af hovedturnering for en given turnering
- Spillere skal automatisk have en mail både ved tilmelding og framelding
- Startliste i leaderboard princip i flere rækker
- Indsætte spillere efter at scoreindtastningen
- Lave startliste ingen fra samme række i samme bold
Dette er som nævnt kun et indblik i de kommende funktioner – den fulde liste er på flere hundrede punkter og vi skal bestræbe os på løbende at kommende med relevant information omkring den fremtidige udvikling.
MEN lad os lige kort slutte med at liste nogle af de nye og tidligere meget efterspurgte funktioner op… blot som en lille reminder om at det nye system ikke er fyldt med huller, men fyldt med nye muligheder og betydelige forbedringer i forhold til det gamle system. Det er funktioner der er direkte udviklet på baggrund af de input/ønsker vi løbende modtager fra jer:
- Drag / drop til redigering af startlister
- Ryder Cup format turneringer
- Mobile livescoring
- Eclectic
- Deltagelse i flere rækker i samme turneringer
- Billeder på deltagerne
- Sponsorlogoer
- Forbedret livescoring og statistik for de enkelte spillere/turneringer
Der vil nu løbende komme system beskeder hver gang vi laver en ny release, så I hele tiden er orienteret omkring hvad der bliver lavet løbende i systemet.
Vi ønsker jer den bedste sæson 2014
Med venlig hilsen
GolfBox teamet
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.