Kære golfklub
Fra Nets er der over de sidste par måneder kommet information omkring deres og deres kortindløseres regelsæt for de betalingsløsninger der i dag eksisterer i golfklubberne.
To vigtige datoer
Allerede den 30/8 2013 var det ifølge regelsættet ikke længere være muligt at benytte selvbetjente løsninger, hvor kunden selv taster beløb og får en kvittering. Kunden må ikke længere både agere ekspedient og kunde. Denne løsning har gennem en årrække været den mest benyttede ifm. greenfee-kuverter.
Pr. 31/12 2013 bortfalder certificeringen af visse typer af terminaler således at disse ikke længere, ifølge regelsættet, kan benyttes. Dette omhandler f.eks. terminaler, der ikke har lys i tasterne.
Ovenstående er den simple forklaring. Der henvises til Nets for uddybende information om dette.
Hvilke muligheder har golfklubben?
GolfBox er i processen blevet kontaktet af to leverandører på markedet, som har ønsket at integrere med GolfBox tidsbestilling. Integrationen går primært på at tider, der er booket i GolfBox, stilles til rådighed for deres løsninger, således at betaling med kreditkort kan modtages.
GolfBox tidsbestilling har avancerede muligheder for at håndtere priser, herunder rabatordninger for juniorer, gæster ifølge med medlemmer og prisaftaler klubber imellem. Integrationen til leverandørerne har bestået i, at GolfBox leverer prisen til terminalen, som så har til opgave at modtage betalingen.
Når der fremover skabes en mere direkte forbindelse mellem prisen i GolfBox og selve betalingen, er det helt nødvendigt at prisen i GolfBox er korrekt opsat inkl. rabatter. Kontakt GolfBox Support hvis golfklubben skal have hjælp til dette.
Der vil givetvis være klubber, der har specialiserede rabatordninger, som ikke i dag kan håndteres af GolfBox. Det vil være vores opgave at lytte til disse behov og indbygge nye muligheder i GolfBox, hvor det er muligt.
Leverandørerne
CompuPartner
CompuPartner har GolfBox arbejdet sammen med i en årrække. Vi har henvist golfklubberne med behov for hardware til TOUCH og print af SCOREKORT, GolfTV m.m., til CompuPartner.
Løsningerne fra CompuPartner omkring betalingsløsning omfatter BETALINGSBOX, der tilknyttes en eksisterende TOUCH eller en TOUCH med indbygget betalingsterminal.
Integrationen benytter stadig den normale, men nu udvidede TOUCH software fra GolfBox.
GolfBox har ansvar for at sikre at vores TOUCH løsning for både klubben og for brugerne opleves som nem, logisk og ligetil. Der arbejdes på kort sigt på at forbedre funktionaliteten når det gælder modtagelse af Pay&Play spillere, bekræftelse og betaling for de spillere på en tid man ønsker fremfor i dag hvor man betaler for alle dem man har booket sammen med samt kontant- og voucherbetaling m.m.
Over vinteren vil TOUCH løsningen gennemgå en generel opgradering med vægt på brugervenlighed og design.
ProBox24
ProBox24 tilbyder betalingsløsning samt en større udgave hvor salg af hansker, bolde, baneguides m.m. er en del af salgsautomaten.
Integrationen er en smule anderledes idet ProBox24 har fået en datatilgang til GolfBox tidsbestilling, og har ud fra denne integration opgaven med at bygge sin egen TOUCH software.
Også her er der fra klubber kommet ønsker omkring udvidelse af integrationen, så golfbiler der er booket via GolfBox kan bekræftes på betalingsterminalen.
---
Løsningerne er allerede installeret og kørende i en række klubber.
GolfBox anbefaler ikke den ene leverandør fremfor den anden, og det er således golfklubbens valg ud fra pris, kvalitet og service at vurdere hvilken løsning der passer bedst for golfklubben.
Kontakt leverandørerne for konkrete tilbud om deres løsninger.
CompuPartner
www.compupartner.dk
Ny Boder 6
7080 Børkop
53 31 43 82
ProBox24
www.probox24.com
Rugaardsvej 5
8680 Ry
70 70 79 99
Med venlig hilsen
GolfBox A/S
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.