Opsætning af FlexBox
En FlexBox er en selvbetjent automat som kan indeholde eks. nøgler til golfbiler, som spillere kan få udleveret i forbindelse med bekræftelse og betaling af greenfee. Automaten kan også indeholde forbrugsvarer som baneguides, poletter til driving range, bolde etc. som spillere kan købe via selvbetjening.
Opsætningen kræver rettighed til ressourceadministration, økonomi og terminalindstillinger.
Opret en FlexBox automat
Start med at logge ind i GolfBox som administrator.
Klik på RESSOURCER - FLEXBOX OPSÆTNING - OPSÆTNING - OPRET NY
Navngiv boksen og skriv evt. på hvilken lokation boksen er placeret (kun relevant ved flere forskellige bokse). Vælg til sidst hvilke(n) ressource(r) boksen skal pege på. Varer bestilt på pågældende ressource(r) kan udleveres i boksen.
Afslut med GEM
BEMÆRK ... Bør være samme ressourcer som der tilbydes udvidet tidsbestilling til.
Ændre besked
Når en spiller afleverer en nøgle/vare i FlexBox skal spilleren bekræfte at varen er forsvarligt afleveret etc. Dette informeres til spilleren via en besked på skærmen med en standard tekst.
Ønskes en anden tekst på beskeden og/eller ønskes beskeden vist på andre sprog, kan dette ændres under ÆNDRE BESKED.
Tilføj flere bokse
Når der oprettes en FlexBox har den som udgangspunkt 8 bokse, hvilket svarer til det antal som er i den fysiske enhed. Ønsker man at tilkoble flere enheder, skal man udvide antallet af bokse på FlexBox’en. Det gøres ved at klikke på ”+”. Ønsker man at fjerne en enhed igen, kan man fjerne bokse ved hjælp af ”-”.
BEMÆRK ... Tilføjelse og fjernelse af bokse sker altid i klumper af 8 bokse, som passer med det antal som er i den fysiske enhed.
Opret/Ret varer i varekatalog
Klik på KLUB - ØKONOMI - VAREKATALOG
BEMÆRK ... Har man ikke haft udvidet tidsbestilling i forvejen, skal varer oprettes og markeres at de kan bruges i udvidet tidsbestilling. Derefter skal indstillinger for udvidet tidsbestilling sættes op. Se vejledning til udvidet tidsbestilling HER
Har man udvidet tidsbestilling i forvejen, så bliver der tilføjet nogle ekstra indstillinger på varen når man får tilføjet modulet ”FlexBox”. Man skal derfor ind på sine eksisterende varer, som kan bruges i udvidet tidsbestilling, og rette dem til som man ønsker de skal håndteres i boksen.
”Antal minutter før bestilling en vare kan udleveres”: Hvis der er golfbiler som kan udlejes flere gange på en dag, skal man sikre sig at varen først kan udleveres når man er sikker på den er kommet retur. Ellers bør intervallet stemme overens med hvor lang tid i forvejen man kan bekræfte tiden.
”Kan bestilles på FlexBox uden udlevering”: Kan kun markeres hvis ikke det er en genbrugsvare (golfbil).
”Vare skal tilbageleveres efter”: Vil blive informeret til spilleren ifm. udlevering, så man er sikker på spilleren er opmærksom på hvornår varen skal være leveres tilbage (skal KUN angives hvis der er tale om en genbrugsvare).
BEMÆRK ... ”Antal” af en genbrugsvare skal gerne stemme overens med antallet af bokse med varen. Hvis man angiver eks. 10 varer i varekataloget men kun fylder den pågældende vare i 8 bokse, så kan der kun udlejes 8.
Knyt den enkelte touch profil til den oprettede FlexBox
Klik på RESSOURCER - TOUCH OPSÆTNING - OPSÆTNING AF TOUCH PROFILER
Vælg hvilken touch profil FlexBox’en skal knyttes til ved at klikke på profilen og vælge den oprette FlexBox.
BEMÆRK ... Bør være betalingsprofilen.
Afslut med GEM
Indstil FlexBox med hvad der er i de forskellige rum
Dette gøres på TOUCH i FlexBox opsætning.
Log på TOUCH med rettigheder til TERMINAL
Klik på FlexBox
Klik på Administrér FlexBox
Klik på den boks man ønsker indstillet og vælg REDIGER
Angiv hvilken vare der er i boksen, at boksen er ledig samt vare-ID på varen. Afslut med GEM
BEMÆRK ... Vare-ID er det nummer som spilleren skal angive når de afleverer en vare for at sikre, at det er den samme boks som varen afleveres i i forhold til fremtidig udlevering. Vare-ID bør være påsat varen så spilleren ikke er i tvivl om hvad der skal tastes.
Lås en boks op og se historik
Har man behov for manuelt at låse en boks op eller ønsker man at se historikken på en boks, kan det gøres ved at klikke på LÅS DENNE BOKS OP eller VIS HISTORIK
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.