Det nye WHS (World handicap system) giver tilladelse til dette, blot man sørger for også at indtaste de nødvendige information der findes på en bane. Det drejer sig om course rating og slope, par information samt brutto hulscores for hvert hul. Dette er et ufravigeligt krav for at scoren kan indberettes. Dette gælder dog både på danske og udenlandske baner.
Start med at klikke på Indberet Scores og sæt hak i "Bane findes ikke i GolfBox".
Nu åbner der nogle nye felter som skal udfyldes, først Land, Bane og Teenavn, samt total par, course rating og slope. Disse data SKAL bruges, da de bruges til at udregne slagene for runden.
Derefter skal der indtastes hul information, par, handicap nøgle samt brutto scoren for hullerne. Der er ingen tvivl om at dette vil give mere arbejde til de klubber der stadig yder den service at indtaste scores for deres medlemmer - og vi anbefaler at klubberne sørger for at sende info ud til spillerne om, hvor let de selv kan indberette scores.
Med hensyn til udenlandske scorekort anbefales det at man først indberetter scores dagen efter man har spillet, forudsat man kontakter klubben og får at vide hvad PCC var på den dag man spillede.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.