Fra og med sæsonen 2023 er DGU skiftet fra fysiske DGU-kort til Digitale DGU-kort.
Tidligere producerede fysiske DGU-kort vil fortsat kunne bruges indtil videre, men det er ikke muligt at oprette nye ordrer på fysiske DGU-kort.
Digitale DGU-kort genereres af en administrator i GolfBox. Der kræves rettighed til denne funktion som administrator.
Generering af Digitalt DGU-kort i forbindelse med oprettelse af medlem
Hvis man opretter et medlem med medlemstypen Fuldtid eller Fleks, og som samtidig registreres med hjemmeklub i pågældende klub, kommer man til sidst i medlemsoprettelsen til en side, hvor man har mulighed for at generere et Digitalt DGU-kort. Vælger man ikke at generere et kort på det tidspunkt, kan det efterfølgende genereres på medlemmets profilside.
Generering af Digitalt DGU-kort via profilside efter oprettelse af medlem
Start med at søge medlemmet frem via medlemssøgning
- Ved samlet oversigt skal man klikke på menuen DIGITALT DGU-KORT på profiloversigten og efterfølgende klikke på "Generér Digitalt DGU-kort" under området med Digital Kortadministration.
- Ved fanebladsopdelt oversigt skal man klikke ind på DIVERSE og så klikke på "Generér Digitalt DGU-kort" under området med Digital Kortadministration.
Spærring eller sletning af Digitalt DGU-kort
Ønsker man at spærre, eller helt slette, et medlems Digitale DGU-kort, gøres det på samme sider som hvor kortet genereres (se ovenfor).
Har et medlem fået spærret eller slettet sit kort, vil det ikke længere blive vist på medlemmets profil i GolfBox, og medlemmet vil få besked om at kontakte klubben for yderligere information, hvis medlemmet klikker ind på Digitalt DGU-kort på dennes profil i GolfBox.
Menuerne Kortadministration og DGU-kort
Menuen Kortadministration i venstre menu oversigt under MEDLEMMER, samt menuen DGU-KORT på profiloversigten, vil fortsat blive vist så længe de nuværende fysiske DGU-kort fortsat kan benyttes. Det er dog ikke længere muligt at oprette nye ordrer på fysiske DGU-kort via disse menuer.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.