Ny opdatering til GolfBox Tournament
Vi er nu klar med en ny opdatering til GolfBox Tournament. Nedenfor kan I se hvad denne opdatering indeholder.
Nye ting
Opsætning
- Der er tilføjet mulighed for at vise fødselsår i Livescoring lister.
- ”Additional Handicap Allowance” i baneopsætning er ændret til at tillade decimaler.
Tilmeldinger
- Der er tilføjet en kolonne med ordrenummer i den samlede rapport med onlinetransaktioner.
- Der er tilføjet en advarsel på tilmeldingssiden i online tilmelding, som vises hvis en eller flere rækker allerede har nået sit max antal deltagere.
Startliste
- Der er tilføjet mulighed for at inkludere en Max Score kolonne ved generering af scorekort, som viser spillerens max score for hvert hul (netto double bogey eller Maximum Score, afhængig af formatopsætning). Ved PDF scorekort erstatter denne kolonne, når den er valgt til, SPH kolonnen.
- Der er ændret så beregning af cut som procent er baseret på det totale antal deltagere, frem for kun de spillere der har status som spillende.
Resultater
- Der er tilføjet mulighed for at gensende scoreindtastningskoder i turneringer med spillerscoreindtastning slået til, samt at se hvornår en scoreindtastningskode sidst er sendt til en spiller.
- Der er tilføjet funktionalitet i spillerscoreindtastning til at spillerne kan vælge tee inden scoring påbegyndes. Dette er kun muligt i turneringer, hvor opsætningen tillader at spillere kan vælge tee ved tilmelding.
Orders of Merit
- Der er tilføjet mulighed for at opsætte et påkrævet køn i en Order of Merit, så der kun kan overføres resultater for spillere af det givne køn.
Rettede ting
Tilmeldinger
- Der er rettet en fejl hvor leaderboard ikke virkede hvis Erstat Spiller funktionen var blevet benyttet i en holdturnering, efter der var indtastet scores på den erstattede spiller (da hulscores ikke overtages af den nye spiller).
Startliste
- Der er rettet en fejl hvor PDF Scorekort ikke kunne genereres hvis en tee manglede længde på en eller flere huller.
Resultater
- Der er rettet en fejl i Hold Slagspil turneringer, hvor leaderboardet kunne komme til at vise et hold som ikke var startet endnu, hvis rundeopsætningen var x bedste per runde, og de scores, der var indtastet indtil videre, var over par, mens en eller flere af holdets kampe ikke var påbegyndt endnu.
- Der er rettet en fejl som betød at der i nogle tilfælde kunne opstå en dublet af en hulscore for en spiller, hvilket gav nogle fejl, fx at leaderboard for turneringen ikke kunne vises.
Har I spørgsmål til indholdet af denne opdatering, så husk I kan kontakte os på support@golfbox.dk, chat eller telefon. Vi sidder klar til at hjælpe på hverdage fra 8-21 og i weekender og på helligdage fra 9-16. Vi vil også gerne minde jer om vores vejledninger til forskellige dele af systemet, som I finder her - https://golfbox.zendesk.com/hc/da/sections/200150358-GolfBox-Tournament.
GolfBox A/S
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.