Touchskærmen bruges i mange klubber til at bekræfte tider. I denne tid, hvor det anbefales at holde afstand til hinanden, samt huske at spritte af, kunne touchskærmen i golfklubben godt være en potentiel smittekilde.
I den forbindelse vil vi gerne minde jer om, at der findes mulighed i GolfBox for at spillere kan bekræfte tider via GolfBox APP. Altså på deres egen smartphone, uden at skulle ind forbi touchskærmen. Spillerne kan desuden også oprette scorekort via APP'en, som så kan sendes til regulering så snart runden er slut. Med andre ord kan klubberne altså undgå unødig brug af touchskærmen samt minimere risikoen for flere personer i rummet med touchskærmen.
Har I endnu ikke aktiveret bekræftelse via APP, så gøres det under RESSOURCER og så i opsætningen af den enkelte ressource. Her kan man aktivere funktionen samt angive i hvor stor afstand spillerne skal være af klubben for at kunne bekræfte deres tid. For at det virker i spillernes APP, er det en forudsætning at lokalitetstjenesten er slået til på spillerens enhed.
Hvis I slår funktionen til, eller måske allerede har gjort det, bør I informere jeres medlemmer om muligheden.
Tillader klubben online betaling af greenfee, kan spillere, som skal betale, også bekræfte og betale via APP'en. Tillader klubben ikke online betaling, må spillere, som skal betale, fortsat ind forbi touchskærmen. Ligeledes hvis betaling skal ske via greenfeebillet, værdikupon etc.
Bekræftelse af tider via GolfBox APP følger de almindelige regler for hvornår der må bekræftes osv.
Pas godt på hinanden.
GolfBox A/S
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.