Via en computer kan du selv indberette et scorekort fra en runde du har spillet, så du kan blive reguleret op eller ned i handicap. Ved selv at indberette dit scorekort, får du med det samme kontrolleret at du har regnet rigtigt og du sparer samtidig din klubs sekretariat for arbejdet med at indberette scorekortet. Derudover bliver dit handicap automatisk reguleret så snart din markør har godkendt kortet.
SÅDAN GØR DU:
LOGIN
Log på din personlige GolfBox profil (se vejledning HER)
INDBERET DIT SCOREKORT
- Vælg SCORES i menuen til venstre og klik på INDBERET SCORE.
ANGIV GRUNDDATA
- I feltet DATO skal du angive spilledatoen for runden. Dags dato er valgt som standard
- I feltet RUNDE skal du angive om din runde har været en privat runde eller en turneringsrunde. (bemærk at turneringsrunder typisk bliver indberettet direkte fra den afviklede turnering, så det skal du normalvis ikke selv gøre). Du skal ligeledes vælge hvor mange huller du har spillet (9 eller 18 huller). Har du spillet mere end 9 huller men færre end 18, eks. 12 huller, skal du vælge 18 huller og så blot taste score ind på de huller som er spillet. Bemærk at huller skal være spillet i rækkefølge.
- Under BANEINFO skal du vælge hvilken klub du har spillet i, bane du har spillet samt det teested du har spillet fra. Dit SPH bliver automatisk regnet ud på baggrund af data for den enkelte bane. Har du spillet en bane i udlandet kan du finde vejledning til indberetning HER.
- I feltet MARKØR skal du angive din markør. Hvis du kender din markørs medlemsnummer, skriver du det i feltet MEDLEMSNR og klikker på SØG. Så bliver spilleren søgt frem. Er det et medlem i samme klub som dig, er det nok at skrive selve medlemsnummeret. Er det et medlem i en anden klub, skal du skrive hele DGU nummeret. Kender du ikke spillerens medlemsnummer, kan du skifte fra at søge på MEDLEMSNR til at søge på MEDLEMSNAVN i drop down feltet, og så skrive spillerens navn og klikke på SØG. Så kommer der en liste over mulige spillere. Hvis din markør ikke findes i GolfBox, skal du aktivere feltet med MEDLEM FINDES IKKE I GOLFBOX. I så fald er det din hjemmeklub som får besked om din indberetning og som skal godkende dit scorekort.
BEMÆRK... Husk ALTID at trykke på SØG efter du har angivet din markørs nummer eller navn. Det er først når der står et navn ud for NAVN og KLUB i markørfeltet, at din markør er gemt.
ANGIV ANTAL SLAG
- Til sidst skal du taste dine slag på hvert enkelt hul under SCOREKORT. Der er markeret at der automatisk skal hoppes videre til næste felt efter et ciffer. Hvis du deaktiverer det, skal du selv klikke i næste felt. Det kan dog være en fordel at deaktivere den funktion hvis du skal registrere et ciffer på 10 eller højere.
- Når du har tastet alle dine slag ind og har kontrolleret at det stemmer, afslutter du ved at klikke på GEM. Kvittering fremkommer nu i toppen af billedet.
BEMÆRK... Du kan til enhver tid annullere din indberetning, sålænge du ikke har klikket på [Gem]. Når først du har gemt din indberetning, kan du ikke længere redigere i den. Opdager du en fejl EFTER du har gemt, skal du kontakte din hjemmeklubs sekretariat for at få det rettet.
BEMÆRK... Når scoren er registreret elektronisk (uanset om markøren har godkendt scoren eller ej) er det det nye handicap der skal spilles til – dette gælder både reguleringer opad- og nedadgående.
Kommentarer
6 kommentarer
Hvordan indberetter man scores fra f.eks. Sverige ?
Hej Anders,
Det kan du ikke gøre selv. Det er en bestemmelse på nationalt niveau.
Det er kun din hjemmeklub som kan regulere scorekort fra runder du har spillet i andre lande. Så du skal aflevere dit scorekort til klubbe.
Ok, tak for hurtigt svar :) Det havde ellers været dejligt nemt for os brugere, men det kommer jo nok en dag...
Hej Anders,
Det kan allerede lade sig gøre rent teknisk i GolfBox, men DGU har bestemt at det skal være sådan i DK, så det må vi rette os efter.
Kan man bruge en markør, som ikke er medlem af DGU?
Jeg sidder i handicapudvalget og tjekker op på, at indsendte scorer bliver godkendt af markøren. Jeg er jævnligt inde for at sende påmindelser. Dette hjælper som regel ikke, før jeg sender en personlig mail til markøren - sikkert fordi markøren ikke har sat flueben ved “Modtag e-mail notifikationer” i profilen.
Er det ikke muligt at lave det sådan, at al kommunikation vedr. godkendelse af scorekort automatisk ledsages af en e-mail notifikation? Jeg tror, at det vil fremme behandlingen af markørgodkendelsen
Log ind for at kommentere.