Det er muligt at bestille starttider online i klubber som har aktiveret denne funktion. Her kan man fra f.eks. hjemmet eller arbejdspladsen se, om der er mulighed for at spille på et bestemt tidspunkt, og derefter bestille en starttid, så man slipper for ventetid i klubben.
Bemærk dog, der kan være nogle regler i den enkelte klub, såsom krav om højest handicap, medlemskabstype, hvor lang tid i forvejen man kan bestille o.lign., som forhindrer dig i at bestille en tid til dig eller andre du forsøger at bestille en tid til. Det er til enhver tid den enkelte klub som sætter disse regler op, og det er helt op til klubben hvilke regler de ønsker at have.
SÅDAN GØR DU:
LOGIN
Log på din personlige GolfBox profil (se vejledning HER)
FIND EN STARTTID
- Vælg TIDSBESTILLING i menuen til venstre. Som standard kommer du nu ind på din egen klub og klubbens standardbane samt dags dato
- Skift klub, hvis du ønsker at bestille en tid i en anden klub
- Skift ressource (bane), hvis du ønsker at bestille tid på en anden af klubbens baner
- Skift dato, hvis du vil bestille en tid til en anden dag ude i fremtiden
- Hold musen over en given tid for at se nærmere info, og klik på tiden for at bestille den
TILFØJ SPILLERE, SKRIV BESKED, INVITER VENNER M.M.
- Bestilleren (dig selv) bliver automatisk tilføjet på tiden
- Tilføj evt. flere spillere via TILFØJ SPILLER. Her kan søges på baggrund af UNION, MEDL.NR. og/eller FORNAVN/EFTERNAVN, samt vælges blandt egne favoritter og eventuelt også tilføje en spiller manuelt. Det kræver dog at den enkelte klub tillader dette.
- Skriv evt. en besked til alle spillerne under UDVIDEDE MULIGHEDER, hvis der er noget du gerne vil informere dem om (beskeden sendes sammen med information om tidsbestillingen til alle spillerne du har tilføjet på tiden). Du kan også vælge at du ønsker at invitere andre via mail eller facebook, hvis du gerne vil gøre andre opmærksom på hvornår du har bestilt, så de også kan tilføje sig på tiden. Deaktiver funktionen hvis du ønsker at springe dette over.
- I nogle klubber har man mulighed for at tilføje ekstra ting til sin bestilling, eks. leje af en golfbil etc. Det kan tilføjes ved at klikke på TILFØJ VARE (knappen vises kun i de klubber som tilbyder den mulighed).
- Hvis du har fortrudt din bestilling, eller blot ønsker at starte forfra, kan du altid annullere den bestilling du er i gang med.
- Når du har fået tilføjet alle spillere, afslutter du blot med GODKEND.
RET ELLER SLET EN TIDSBESTILLING
Når du har bestilt en tid, vil den fremgå under MINE TIDER. Her kan du altid ændre i din bestilling.
Når du har bestilt en tid, får du en besked i GolfBox, som kan ses under BESKEDER. Du kan også få besked via SMS og/eller mail. Det kræver dog du slår den funktion til under MIN FORSIDE -> RET PROFIL. Se anden vejledning HER.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.