Opret en Order of Merit
En Order of Merit (OOM) er en summering af resultaterne for flere turneringer i løbet af sæsonen.
Hver klub kan oprette sine egne OOM, hvor resultaterne fra flere turneringer tæller med. Man kan oprette så mange OOM man har lyst til, og hver enkelt OOM kan opgøres ud fra forskellige scoringstyper så som stableford, brutto, netto osv.
Start med at logge på turneringsmodulet og klik på ”ORDER OF MERITS”
I oversigten til højre vises en oversigt over eksisterende OOM i din klub.
For at oprette en ny OOM skal du klikke på ”Opret Order of Merit” øverst i venstre side.
Step 1 af 2
- Indtast navnet på OOM
- Vælg sæson
- Vælg type - Spiller (individuel) eller hold (kan ikke ændres bagefter)
- Klik på Næste
BEMÆRK … Det er vigtigt at navnet du vælger til din OOM er et du kan genkende, da det er navnet du søger på når du efterfølgende skal forbinde den til en turnering.
BEMÆRK … Ved en Hold OOM skal holdnavnet være præcis det samme i hver turnering, for at resultatet bliver summeret på holdet i OOM. Hvis holdnavnet ikke er præcis det samme, kan holdet ikke genkendes, og vil derfor stå som to forskellige hold i OOM. Skulle det ske, kan man efterfølgende manuelt flytte resultatet fra et hold til et andet.
Step 2 af 2
Her skal du vælge hvilken type af resultat som skal overføres til din OOM samt hvilken beregningsmetode der skal bruges.
Typer af Order of Merits
Der findes seks forskellige typer af resultat som kan overføres (forklares yderligere nedenfor):
- Flest præmiepenge
- Flest point (må IKKE forveksles med stablefordpoint)
- Færrest antal bruttoslag
- Laveste nettoscore
- Højeste stableford score
- Højeste modified stableford score
1. Flest præmiepenge
Denne type bruges hvis man spiller om penge i en turnering. Vælges denne type af OOM, skal man efterfølgende sætte de enkelte turneringer op med en samlet præmiesum samt hvor mange af pengene som skal gå til hhv. nr. 1, 2, 3 osv.
2. Flest point
Denne type bruges hvis man tildeler point efter placering i en turnering. Eks. at nr. 1 i en turnering får 10 point, nr. 2 får 9 point osv. Vælges denne type af OOM skal man ligeledes efterfølgende sætte de enkelte turneringer op med hvor mange point man uddeler til de respektive placeringer.
3. Færrest antal bruttoslag
Ved denne type overføres bruttoscoren til OOM, og er sorteret således at spilleren med færrest antal slag er placeret øverst.
4. Laveste nettoscore
Ved denne type overføres nettoscoren til OOM, og er sorteret således at spilleren med færrest antal slag er placeret øverst.
5. Højeste stableford score
Ved denne type overføres spillerens stableford score til OOM
6. Højeste modified stableford score
Ved denne type overføres spillerens modificeret stableford score til OOM
Beregning
Når man har valgt hvilken type af resultat som skal overføres til OOM, skal man vælge om placeringen på OOM skal beregnes som ”Sum”, ”Gennemsnit” eller ”Eclectic”
”Sum” og ”Gennemsnit”
Udregnes som hhv. samlet sum eller gennemsnit i forhold til antal registreringer på OOM.
”Eclectic”
Er et udtryk for en drømmerunde. Dvs. det beregnes efter det bedste resultat man har opnået på hvert enkelt hul, på tværs af alle runderne, enten i form af antal slag eller antal point. For at kunne lave en eclectic kræves der derfor et resultat pr. hul, hvilket betyder at denne beregningsmetode ikke kan bruges hvis man har valgt typen ”Flest præmiepenge” eller ”Flest point”, da der ved disse typer ikke overføres et resultat pr. hul, men derimod et samlet antal penge/point.
Yderligere indstillinger
Når man har oprettet en OOM skal man lave nogle yderligere indstillinger. Det gør man ved at klikke på den blå trekant ud for den pågældende OOM og vælge REDIGER
Nu kan man vælge mellem fire faneblade: GENERELT, INDSTILLINGER, GRÆNSER OG OFFENTLIGGØR
Generelt
Her kan man ændre navnet på OOM samt hvilken sæson den vedrører. Man kan ligeledes uploade et logo, eks. sponsorlogo, som bliver vist online i øverste højre hjørne, på samme måde som logoer i en turnering.
Indstillinger
Her kan man ændre i beregningsmetoden, som man oprindelig valgte i forbindelse med oprettelsen.
BEMÆRK … Man kan IKKE ændre typen når først en OOM er oprettet.
Man kan ligeledes vælge om OOM skal være åben for overførsel af resultater samt om andre klubber skal have adgang til at overføre resultater til den pågældende OOM.
Grænser
Her kan man vælge hvilke resultater der skal tælle med på OOM. Hvis man eks. vælger at det kun er de 10 bedste resultater der skal tælle med, og der er 15 turneringer som er forbundet med OOM, så kan de spillere som spiller flere end 10 af turneringerne, fjerne deres dårligste resultater, idet det kun er de 10 bedste som tæller med. Der kan også vælges blandt de dårligste resultater eller en kombination af både gode og dårlige resultater.
Hvis man skal oprette mange forskellige OOM og det er de samme indstillinger som skal gælde for dem alle, kan man med fordel lave en resultatkategori (skabelon), som man så kan vælge på hver OOM.
Man kan også vælge et minimum af resultater det kræves for at tælle med på OOM.
Endelig kan man også begrænse spillere på baggrund af fødselsår. Hvis det eks. er en OOM for klubbens herrer, hvor juniorer godt må spille med i turneringerne, men ikke må tælle med på OOM, så kan man begrænse til at det kun er spillere som er født i et givent interval, som tæller med på OOM.
Offentliggørelse
Her vælger man om OOM skal være synlig for offentligheden online eller ej samt hvad der skal vises på OOM udover resultaterne.
Nu er OOM oprettet og den skal nu forbindes med de turneringer og rækker som skal tælle med på OOM. Det beskrives i anden vejledning.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.