Flere og flere klubber er begyndt at lave samarbejder hvor medlemmer fra klub X kan spille gratis i klubberne Y, Æ og Å.
Der er 2 muligheder i forhold til betaling og opsætningen i GolfBox.
Man kan fortsætte som nu, og så skal deltagerne i samarbejde huske at ændre prisen til 0 kr. når de kommer for at spille. Denne løsning kræver ingen ændringer i GolfBox og der vil blive printet et bagtag til medlemmet når tiden bekræftes. Medlemmet vil også komme i greenfeebogen som en pris der er ændret til 0 kr.
Man kan også oprette en statisk gruppe med de medlemmer som er med i ordningen (forudsat det ikke er alle medlemmer), og denne gruppe klikker man ind på igen, og deler med de klubber der er med i ordningen.
Klik på MEDLEMMER - GRUPPER og opret en statisk gruppe. Vælg de klubber der skal deles med, ved at holde ctrl nede mens man vælger klubberne.
Gem gruppen.
Nu kan de klubber hvor gruppen er blevet delt til, se grupperne i reglerne for tidsbestillingen.
Klik på RESSOURCER og det enkelte paragraf regn ud for ressourcen hvor man vil sætte fritspilsordningen op.
Opret en ny regel, eller tilføj de nye grupper til en eksisterende regel hvor prisen er 0 kr. Klik på reglen og derefter på knappen Gælder for, for at vælge de grupper fra de andre klubber.
Når et medlem fra en af grupperne bestiller en tid, får dette medlem nu 0 kr. i pris, og skal ikke betale når medlemmet kommer og bekræfter sin tid - der vil heller ikke blive printet et bagtag, da bagtags kun bliver printet når der er er en pris på tiden. Medlemmet vil ikke blive regnet for en greenfee spiller i greenfee bogen (men vil stadig stå som greenfee spiller i statistik modulet).
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.