GolfBox Touch - Nyt
Indtil nu
GolfBox har i løbet af sæsonen frigivet en række forbedringer på både funktionalitet og brugervenlighed.
Vi har undervejs været i marken for at studere spillernes brug af Touch og har forud for observationerne givet to typer af instruktion: INGEN eller ”FØLG INSTRUKTIONERNE PÅ SKÆRMEN” og der er en markant bedre brugeroplevelse når spilleren er opmærksom på at følge instruktioner.
Som sådan er vi godt tilfredse med det nye layout der i højere grad en tidligere gør de valg man skal gøre mere naturlige. Ligeledes bidrager kortere og mere præcise tekster og fejlbeskeder til en bedre oplevelse.
Mange små ting i flow’et er forbedret bl.a. angivelse af ”årsag til prisændring” og turneringstilmelding.
På den administrative del har vi foretaget en række ændringer således at opgørelse af indtægter i den online greenfeebog er gjort nemmere. Rapporten kan udsøges på datointerval for hhv. bekræftede og betalte og man kan nu se opdelingen på forskellige kreditkorttyper. Desværre er opgørelsen som klubben modtager fra Nets en total indtægt pr. dag (Det er det Nets kan tilbyde) hvor vi i greenfeebogen har hver transaktion specificeret. Med en rapport pr. dag i greenfeebogen burde en opgørelse være relativ nem.
Lige nu
Vi har i de sidste par måneder arbejdet på den tekniske integration omkring selve kortbetalingen ift. Nets for at gøre denne mere sikker og forbedre driftsstabiliteten. Dette arbejde er færdigt, men det betyder også at vi skal rundt på alle touch maskiner via fjernadgang for at installere denne opdatering. Vi er ca. 1/3 gennem denne proces og er igennem dette meget hurtigt i det nye år.
Konkret vil I kunne se at den nye version er ”på” når fejlmeddelelsen om evt. ikke initialiseret terminal er blå og man tilbydes login som administrator. Som noget nyt vil brugeren kunne få udskrevet købskvittering
Vi har fået en række henvendelser fra klubber om valget mht. hvem man vil betale for og her har vi foretaget en del ændringer så det er nemmere at forstå. Denne rettelse kommer ud i de første dage i det nye år.
Til den kommende sæson
I skrivende stund arbejder vi på markante forbedringer for Pay & Play spillere. I dag skal man igennem en besværlig oprettelse og dette vil vi fjerne så man blot kan vælge en tid og så betale. Forslaget er til gennemsyn hos udvalgte klubber for at sikre at vi rammer rigtigt første gang.
Så snart dette er på plads kaster vi os over en voucher løsning som forhåbentlig kan tilfredsstille de fleste klubbers behov.
Med venlig hilsen
GolfBox A/S
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.