DGU’s repræsentantskabsmøde i marts har åbnet mulighed for ”Fleksmedlemmer”.
Overfor DGU-basen defineres et sådan medlem, ved at angive ”Fleksmedlem”, i profilens felt for ”Medlemsstatus”.
Det er op til jer som klub at oprette ”Fakturagrupper” for de forskellige typer af fleksible medlemskaber I måtte ønske i netop jeres klub.
Eksempel:
Ønsker man en gruppe, der kun kan spille på hverdage og en gruppe, der kun må spille tidligt om morgenen (Early-birdie), vil man give alle disse spillere medlemsstatus ”Fleksmedlem” og oprette 2 fakturagrupper ”Hverdag” og ”Early-birdie”.
I reglerne for tidsbestilling kan man definere tilladelser/afvisninger på bestemte tidspunkter for disse fakturagrupper.
Der vil senere komme mulighed for at tillade/afvise adgang til turneringer, baseret på fakturagrupper i turneringer.
For ”Fleksmedlemmer” fra andre klubber, bliver det senere ligeledes muligt at tillade/afvise disse for hver bane og under hver turnering.
I første omgang er det vigtigt at vi får flyttet medlemmer, der i dag har medlemsstatus ”Hverdag” og ”GreenPas” til den nye medlemsstatus: ”Fleksmedlem”.
Fra den 1. december vil det være muligt i GolfBox, at flytte disse medlemmer samlet via en simpel hjælpefunktion.
NB: Det er vigtigt at klubben foretager denne flytning inden årsskiftet.
Læs mere om hvordan det senere bliver muligt, at håndtere klubbens egne ”Fleksmedlemmer” og modtagelse af andre klubbers ”Fleksmedlemmer” i forhold til tidsbestilling og turnering i nedenstående pdf-dokument.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.