Kære Golfklub
Vi har gennem de sidste par år bemærket et større fokusskifte hos vores klubber for at være tættere på kunden/greenfee gæsten. Derfor har vi besluttet at opgradere nogle af vores mest populære moduler og desuden samle disse i ét centralt modul.
Vi har valgt at kalde det nye modul for ”GolfBox Business Modul” og ”GolfBox Business Modul+”.
Følgende moduler indgår i det nye GolfBox Business Modul:
- Udvidet tidsbestilling (Booking af golfbiler/buggies og andet)
Og i Business Modul+ er der tilføjet det nye ”Yield Management Modul”.
NYE FEATURES:
I forbindelse med lanceringen af det nye GolfBox Business Modul, har vi også valgt at foretage betydelige forbedringer til nogle af modulerne. De væsentligste forbedringer er følgende:
- Den gratis loginbox, som er placeret på hjemmesiden hos de fleste klubber, kommer i en ny udgave. Nu kan man sikre at greenfee gæsten kommer direkte til den pågældende klubs egen tidsbestilling ved login. Samtidig sikrer denne opgradering også at greenfee gæsten ved logout, kommer retur til klubbens egen hjemmeside.
- Det nuværende markedsføringsmodul bliver opgraderet således at det fremover bliver nemmere at opnå og bevare kontakten til klubbens kunder i forhold til nyhedsbrevet. Fremover kan man, via pop-up, direkte ved tidsbestillingen anmode om kundens accept, så klubben kan fremsende nyhedsbreve.
- Booking af golfbiler/buggies bliver nu, såfremt man anvender dette, en direkte del af bestillingsvinduet og bliver grafisk vist i tidsbestillingen.
Forventes fuldt implementeret primo maj 2013.
Ovenstående er blot et par eksempler på de opgraderinger, der vil blive foretaget for at varetage de stigende ønsker omkring den forretningsmæssige drift hos en moderne golfklub. GolfBox A/S anser dette som et fokusområde forhold til udviklingen i de kommende år.
FAQ:
1. Hvad er forskellen på Business Modul og Business Modul+?
Svar: Forskellen er sådan set blot Yield Management modulet. GolfBox A/S ønsker ikke at bestemme om en klub ønsker at bruge Yield Management eller ej.
2. Hvad hvis min klub allerede har nogle af modulerne i dag?
Svar: Hvis din klub blot har et af de nuværende moduler, vil din klub uden yderligere omkostninger automatisk få adgang til de andre moduler, der er med i Business Modul pakken. Hvis din klub har Yield Management, vil klubben automatisk have adgang til alle modulerne i GolfBox Business Modul+ pakken.
3. Hvad er prisen?
Svar: Prisen bliver gjort mere simpel end i dag. Faktisk vil det betyde at langt de fleste klubber vil spare penge og at andre klubber blot får nye muligheder for det beløb de allerede betaler. Prisen for GolfBox Business Modul bliver DKK 3.000,- om året + moms og hvis man ønsker Business Modul+ med Yield management, så koster det DKK 5.000,- + moms om året. Ved allerede betalte moduler for det kommende år vil der ske forholdsmæssig kreditering ved indgåelse af ny aftale.
4. Hvad skal jeg gøre?
Svar: Tag blot fat i vores support på: support@golfbox.dk eller på telefon +45 2173 4000. Så er de klar til at hjælpe med den bedste mulighed for netop din klub!
Med venlig hilsen
GolfBox A/S
Kommentarer
2 kommentarer
Det lyder rigtig godt, men er de øvrige moduler i Business Model så allerede til rådighed nu eller hvornår sker det?
Vi har nemlig hidtil haft marketingmodulet.
Bedste hilsner
Jesper
Hej Jesper,
Det gør de, men kontakt os lige på support@golfbox.dk, så får vi jer sat igang.
Log ind for at kommentere.