Medlemmers bekræftelse af tider via APP
Der er i øjeblikket en del golfspillere, der har den opfattelse at alle kan bekræfte en tid via appen. Det er ikke korrekt. Det er 100% op til den enkelte klub om de tillader bekræftelse via app eller ej. Hvis klubben ikke tillader det, så er det ikke muligt at bekræfte via appen. Langt de fleste klubber tillader dog dette.
For at man som spiller kan bekræfte sin tid via appen, så skal klubben som sagt have aktiveret, at det er tilladt at spillere kan bekræfte via appen, samt angive hvor tæt på klubben man skal være for at kunne bekræfte (X-antal km).
Hvis klubben ikke har aktiveret bekræftelse via appen, så bekræfter man stadig på samme vis via touch, som man gjorde før.
Hvis klubben har aktiveret funktionen med bekræftelse via appen, så vil der kunne bekræftes via appen, forudsat at man på sin telefon tillader lokalitetsdeling. Ellers kan det ikke bekræftes om man er tæt nok på klubben. Hvis ikke der tillades lokalitetsdeling, kan der ikke bekræftes.
Hvis der er telefoner, der ikke kan se de er tæt på, til trods for at GPS er tilladt, så hjælper det ofte lige at åbne map programmet - så finder telefonen ud af hvor den er, og det bliver så muligt at bekræfte via appen. Dette trick virker ofte, men ikke altid.
For at bekræfte sin tid skal man gå ind på tiden, enten via MIN FORSIDE eller MINE TIDER. I bunden vil der så kunne vælges BEKRÆFT, og man vil herefter bekræfte for den eller de personer som passer til klubbens opsætning af bekræftelse, som kan være pr. Person, pr. Gruppe eller pr. Tid. Det bestemmer den enkelte klub.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.